torsdag den 19. juni 2008

Glostrup Kommune vælger Google Maps til borgerinformation på hjemmesiden

http://www.geodata.dk/?id=636

Glostrup Kommune vælger Google Maps til borgerinformation på hjemmesiden

Glostrup Kommune har indgået aftale om en komplet GIS-løsning til Kommunen. Løsningen leveres af Geodata Danmark og indeholder både en løsning til sagsbehandling og til borgerinformation. Løsningen er baseret på en central geografisk database, som alle brugere har adgang til fra såvel desktop programmer som WebGIS. Dermed sikres, at brugerne altid har adgang til opdaterede data.

Som en af de første kommuner i Danmark vil Glostrup Kommune anvende Google Maps indlejret i kommunens hjemmeside. Google Maps vil blive suppleret med kommunens egne data. Kommunen anvender i lighed med en række andre kommuner Sitecore som Content Management System (CMS). Visionen er, at kommunens web-redaktør på egen hånd, kan publicere geografisk information baseret på Google Maps.

Løsningen sikrer, at offentligheden kan få adgang til den nyeste og mest brugervenlige teknologi samtidig med, at kommunens egne data kan præsenteres som en del af løsningen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar