Mit favoritprogram på P1 ...
/Sik
Only Danish ...
/Sik
Quote
Harddisken uge 4, 2010: Spejlverdener på nettet
Skrevet af: Anders Høeg Nissen, 15:53 27. januar 2010
På mange måder er vi med korttjenester, online billedarkiver og så videre godt igang med at lave en slags parallelunivers – ikke en virtuel verden som World of Warcraft-spillene eller 3D-universer som Second Life, men en spejlverden af information der i en eller anden grad er knyttet sommen med geografiske data om steder, firmaer, bygninger og mennesker i den fysiske verden.
Harddisken ser i denne uge nærmere på disse kort og informationslag. Man kan høre mere om Kort og Matrikelstyrelsens højdemodel af Danmark, komme med på tur i den tyske online-verden Twinity, der har bygget 3D-modeller af blandt andet Berlin og London, og så kan man høre mere om Googles strategi og planer for korttjenester, med fokus på mobilerne.
Bagefter fortæller gadgetkongen Nikolaj Sonne om iPhone-programmer der har gjort både hans skiferier og hans nattesøvn nemmere, og bagefter er der it-nyheder, denne gang med opfølgning på historien om konflikten mellem Google og Kina.
Til sidst tager vi til München, hvor Danmark har et af sine såkaldte Innovations-centre – handels-forposter der skal sætte fokus på at skabe samarbejder mellem dansk, teknologisk knowhow og firmaer i de lande centrene ligger.
LINKS:
David Gelernter’s Mirror Worlds – intro hos Google Books
Twinity – virkelige, virtuelle onlinebyer
Read more: http://www.dr.dk/php/drmu/wpmu/harddisken/blog/2010/01/27/harddisken-uge-4-2010-spejlverdener-pa-nettet/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar