mandag den 27. oktober 2008

Kortdage - dag 1


Det var så første dag på dette års kortdage. Rekord mange deltagere (knap 500 - http://kongres.visitherning.dk/kortdage08/tilmeldte.asp) var mødt op til 3 hektiske dage. Blom stod klar med deres nye landsdækkende 3D by model - hele landet er KMLificeret og kan ses i Google Earth. Flot og et godt første skridt i retning af en sand 3 dimmensionel verden. Geodata Danmark var mødt talstærkt op (faktisk var samtlige deres medarbejdere til stede) - de havde valgt at lav en firmaudflugt ud af seancen men samtidigt valgt at gå i enerum (på Koldinghus) efterfølgende. Inden dette skete var der også Google guf fra deres side. Sammen med Glostrup Kommune har de udviklet et 'avancerede illustrations' modul baseret på GE. GUI til denne dimmer er baseret på Google Web Tools og implementeret i Java. Også identifikation af GIS objekter (matrikler) blev vist udvalgt ved at tegne linier i kortet. Atkins er gået Open Source vejen og har med Open Layers skabt en nifty lille web applikation til Borger.dk. XML XML og atter XML. Dagen startede i øvrigt med miljøministeren som læste en tale op skrevet af KMS og efterfølgende adspurgt om hvad GIS kan bruges til vævede rundt i noget med ruteplanlægning. På storskærmen bag ministeren blev vist forsiden af kortdagekataloget som jeres beskedne rapporter må tage ansvaret for - kan man nå højere? Imorgen bliver det min egen session som personligt må blive dagens højdepunkt: 'Kort for hovedet - kort fortalt' kl. 15.30. Vi ses! 
/Sik


Only Danish
/Sik

1 kommentar: