Generel information
Kort & Matrikelstyrelsen implementerer for øjeblikket nye produktionssystemer for Matrikelkortet og Kort10. Dette medfører ændringer i anvendelsen, som medfører fordele og forbedringer.
Matrikelkortet vil fremover blive vedligeholdt via det nye system miniMAKS som bliver ajourført igennem MIA.
Kort10 vil fremover blive delvist ajourført via FOT og bliver tilbudt i 2 versioner alt efter aftalen med brugeren: 1) Det hidtidige Kort10 og 2) FOT_Kort10 som indeholder samtlige FOT objekter.
Nye datamodellerLeverancerne der præformateres til DSFL eller direkte til GIS-systemerne vil få nogle ændringer i tabelnavne og attributter.
Ændringerne vil ske medio september 2008 og er nærmere beskrevet på KMS's hjemmeside, se link nederst i denne mail.
Det vil stadig være muligt at få leveret data på fast format i den gamle udgave i en kort periode efter den 10. september 2008, men data vil ikke være opdateret.
Nye tjenester på Kortforsyningen
Leverancerne som tilbydes via Kortforsyningen ændres også. På vektorsiden vil WFS-tjenesterne ændre tabelnavne og attributter. Ændringerne er beskrevet på hjemmesiden, se link nederst i denne mail. .
På rastersiden har KMS valgt at benytte ændringerne i datamodellerne som en kærkommen lejlighed til at rydde op i de tjenester der tilbydes og tilpasse tjenesterne til den nyeste teknologi. Det betyder bl.a. at antallet af udbudte WMS-tjenester reduceres med 2/3.
De nye WMS-tjenester vil løbende blive implementeret og kan anvendes fra udgangen af august 2008. De nye WFS tjenester vil ligeledes være klar medio september 2008.
Det vil stadig være muligt at bruge de gamle WMS- og WFS-tjenester på Kortforsyningen, men data vil ikke være opdateret.
Bemærk: Der vil på grund af ovenstående, ikke blive godkendt matrikulære sager i det gamle produktionssystem fra den 6. august 2008 til den 10. september 2008. Brugere med automatiske ejerlavsopdateringer vil i denne periode derfor ikke modtage opdateringer.
Link til uddybende materiale
Yderligere information, herunder beskrivelser af nye tabelnavne og attributter samt en detaljeret tidsplan for ændringerne findes på KMS's hjemmeside: http://www.kms.dk/Professionelanvendelse/nysystemer-nymodeller
Support
KMS vil være behjælpelig med det datamæssige ved overgangen til de nye datamodeller og nye tjenester på Kortforsyningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar